Havnens nuværende placering i midten af Næstved kan måske blive omdannet til et godt byrum efter storstilet oprydning. Men det skal ikke ske på bekostning af natur eller lystbådehavn!
Stenbæksholm er natur, ikke industri
Vi var flere fra Liberal Alliance Næstved, der var ved at få kaffen galt i halsen, da vi læste, at et enigt byråd havde besluttet at havnen skulle flytte til ny placering ved naturskønne Stenbæksholm. Sidenhen er denne beslutning sat på pause og man skal nu arbejde med en fremtidssikret plan for havnen efter 2034.
Vi skal videre!
Se billedet herover. Trist. Det vil være godt at få udviklet det nuværende havneområde med bebyggelse og skabe et flot byrum; men for at det kan blive til virkelighed, er industrihavnen nødt til at lukke eller flytte til Ydernæs. Det skal ske på en økonomisk ansvarlig møde, der ikke kan ende med at koste byens borgere penge.
Uanset om det bliver luk eller flyt: Stenbæksholm er ikke en del af løsningen.