fbpx

Vi skal have færre afgifter, så du kan beholde flere af dine egne penge!


Arveafgiften
Du har allerede betalt skat af din indkomst og moms af dit forbrug. Når du dør, og din familie skal arve det, der er tilbage af din formue, er det derfor ikke rimeligt, at de skal betale arveafgift. Den skal afskaffes med tiden. I første omgang skal fradraget hæves fra 289.000 kroner, så det kan motivere til at spare op og klare sig selv uden at blive straffet.


Registreringsafgiften

Den første nedsættelse af registreringsafgiften slog slet ikke det hul i statskassen, som kritikere af afgiftssænkningen spåede – tværtimod steg indtægten.

I foråret 2017 regnede Finansministeriet, hvad det koster at sænke registreringsafgiften yderligere. Det opsigtsvækkende resultat er, at det er særdeles billigt at sænke afgiften over 185.100 kr. fra 150% til 85%.

En afgift på 85% for alle biler koster det samfundet 0,1 mia. kr. Det er et lille greb i lommen sammenholdt med den åbenlyse velfærd, større og mere sikre biler giver.

Hvorfor skal vi i Danmark have en afgift på 150 pct.? I Sverige har man ingen registreringsafgift. Første skridt er at få afgiften ned på 85% – næste må være at få den helt væk!


Bestem selv over endnu flere af dine egne penge
Forudsætningen for mere frihed, en højere økonomisk vækst og større velstand, er lavere skat. Du skal selv bestemme, hvad flere af dine penge bruges til. Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv.

Vi skal fordoble personfradraget fra 42.000 kr. årligt til 84.000 kr. årligt for betaling af bund-, kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag. Det forhøjede personfradrag skal gælde for personer i arbejde, som i dag har ret til beskæftigelsesfradrag.