fbpx

Det er tankevækkende at følge med prioriteringerne på tværs af de forskellige politiske udvalg i Næstved Kommune. 

Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har vedtaget, at der i år skal spares 250.000 kroner på varmestuen og næste år 500.000 kroner.

Kort efter vedtager Teknisk udvalg at frigive 300.000 kr. til udarbejdelse af en begrønningsplan, som de kommende 5 år skal realiseres med 500.000 kr. per år.

Prioriterer vores politikere rigtigt, når der er råd til at bruge 2.800.000 på at gøre byrummene i kommunen grønnere, mens der samtidig ikke er råd til at opretholde en fornuftig drift af byens eneste varmestue til de svageste borgere? 

Fokus skal tilbage på kernevelfærd før brug af dyre konsulenter og prestigeprojekter. Vi trænger til friske kræfter i Næstved Byråd.

Kategorier: Debat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *