fbpx

For tiden er afgifterne på tobak til debat. Der argumenteres for, at en pakke cigaretter skal stige til 80 kr. per pakke, da det vil sætte en stopper for, at unge begynder at ryge. 

Tidligere har afgifterne på blandt andet cigaretter og alkoholsodavand været hævet under overskriften “Folkesundhedspakke”. Hjalp det at hæve afgifterne? Nej, handlen flytter til den anden side af grænsen eller ud på et illegalt marked. 

Både organisationer og Sundhedsstyrelsen har gennem mange år oplyst os om risikoen ved røg, fedme og druk. Danskerne ved udemærket godt at alkohol, slik og cigaretter er usundt – alligevel køber og nyder mange af os produkterne hver dag.

Vi er oplyste, og kan selv tage vores frie valg. Der er ikke brug for at staten bruger afgifter til at adfærdsregulere vores forbrug og dermed begrænse vores frihed. Vi skal selv vælge hvordan vi vil leve vores liv, og tage ansvar for det. 

Afgiften på tobak, chokolade, sukker og meget andet skal ikke stige – tværtimod.

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *